
KURSUS-BESKRIVELSE
4 dage, 2 lørdage og 2 søndage fra kl. 10-15.30
Holdet henvender sig fortrinsvis til begyndere eller folk der påtænker evt. at starte uddannelse indenfor beklædningsdesign. Men hvis du har syet før og ikke rigtig kan få dine modeller til, at sidde er dette kursus også noget for dig.
Igennem kurset arbejder vi med mønsterkonstruktion på højt niveau. Et vellavet og korrekt mønster er nødvendigt for et vellykket produkt.
På kurset vil du arbejde med mønstre til nederdel og overdel i standard størrelse og efter egne mål. Der arbejdes først i papir, dernæst i stof og vi gennemgår finitioner alt efter det endelige materiale-valg. Tilretninger gennemgås foran gruppen. Dine mønstre klargøres, så du efterfølgende kan sy modellen i rigtigt stof.
Vi gennemgår blandt andet:
- Måltagning/måltagningssystemer.
- Personalisering af grundmønstre.
- Proportioner.
- Tilretning/drapering af detaljer.
- For, belægninger, indlægsmaterialer.
- Relevante informationer og klargøring til produktion.
Prøvestof, mønsterpapir og linealer stilles til rådighed for kursisterne. Kort liste med øvrige nødvendige redskaber fremsendes ved tilmelding.
Undervisningen foregår både i gruppe og differentieret. Ved tilmelding af udenlandske kursister undervises der samtidigt på engelsk. Ved afslutningen udleveres et kursus-diplom.
DATOER;
Hold 1; Lørdag d. 2/6, Søndag d. 3/6, Lørdag d. 9/6 og Søndag d. 10/6 fra kl. 10.00-15.30