
Kursusbeskrivelse
Kurset afholdes over 2 weekender d. 14-15/11 og 21-22/11 2020. Mødetiden er 09.00-17.00 med en frokostpause på 30 minutter. (Begrænset deltager-antal!)
Kursusleder er den london-baserede Riina Õun, som du kan læse mere om og møde her.
Kurset er en blanding af teori og praksis, hvor du introduceres til og prøver kræfter med håndværket. Kursets formål er, at give en introduktion til basis-teknikkerne bag hånd-lavede handsker og det kræver et vist kendskab til hånd-syning.
Dag 1:
- Historien bag håndværket
- Introduktion til materialer, kvalitetskontrol og sourcing af skind.
- Handskemagerens værktøj
- Anatomi og mønstre
- Forskellige håndsyede sting til syning og dekoration
Dag 2:
- Dekorationsteknikker
- Opmåling og størrelser.
- Præsentation af et klassisk mønster og hvordan det kan tilpasses.
- Design-processen bag.
Dag 3:
- Optegning og placering på skind.
- Kursisterne laver en prøve-handske i egen størrelse.
Dag 4:
- Kursisterne laver og realiserer et par handsker efter eget design med de præsenterede sy- og dekorationsteknikker.
- Pleje af skind-produkter
Kurset er intensivt, på højt niveau og undervisningen foregår på engelsk. Ved afslutningen udleveres et kursus-diplom.