Moodboard. Københavns Mode- og Designskole, Copenhagen Academy of Fashion Design

Du er

kreativ og ønsker en international design-uddannelse som beklædningsdesigner hvor der bliver arbejdet i alle dimensioner indenfor mode og design - og det er vigtigt for dig at kunne håndværket bag for at få alle aspekter af din kreativitet i spil.

 

Du har allerede en passion for mode og har en klar en vision for hvorfor du vil uddanne dig inden for dette fag. Du søger en høj faglighed så du kan komme i spil til at sætte præg på branchen enten under uddannelse, i praktik eller bagefter.

 

Vi er

internationalt anerkendt som uddannelsesinstitution og har derfor undervisning på engelsk og dansk som en selvfølge. Du er omgivet af mange andre nationaliteter så allerede fra første dag er du i gang med at få et stort netværk fra hele verden. Uddannelsen er SU-berettiget.

 

Kig gerne forbi til en uforpligtende samtale hvor du kan få svar på dine spørgsmål og opleve de studerende og de flotte lokaler hvor vi arbejder sammen på tværs af årgangene.

 

Aktuelt

Optagelse på broderi-uddannelsen 2025.

I slutningen af januar 2023 lancerede vi en ny uddannelse inden for couture-broderi. Uddannelsen er 2-årig og udbydes kun hvert andet år.

Næste studiestart er i januar 2025.

I samarbejde med brodeuse Berthe Bramsen har vi udviklet et program der kombinerer det bedste håndværk fra de parisiske skoler med de krav der stilles til en specialiseret kunsthåndværker i dag inden for moderne broderi.

Du kan læse mere om broderi-uddannelsen her

Optagelse august 2024

Optagelsen til studiestart, august 2024 er startet.

Skal du have en af pladserne på den krævende 2-årige uddannelse til beklædningsdesigner? Udforsk vor hjemmeside og har du spørgsmål, så kontakt os direkte.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ung Akademi 2024-25

Årets Ung Akademi er i fuld sving. Er du mellem 13 og 18 og brænder for mode og design? Så er dette hold noget for dig! Nåede du ikke at deltage i år så starter næste hold i oktober 2024.

Læs mere om Ung Akademi Fashion her.

Sommerskole 2024

Vil du prøve kræfter med modebranchen og de krav der stilles til professionelle designere, samt få indblik i de forskellige discipliner vi underviser i her på skolen?

Hvis du vil søge ind på en designskole eller blot ønsker et super-kreativt kursus, så giver sommerskolen dig alt dette.

Læs mere om sommerskolen her.

Bemærk venligst, at sommerskolen er for kursister der er fyldt 18 år. Yngre kursister bedes kigge på vort Ung Akademi